Historie

Ældre billede af bil foran virksomhedens første lokation
Kælderen

Flemming Svendsen grundlagde virksomheden i 1986. Det begyndte hjemme i kælderen og med en folkevognsboble uden sæder, som blev brugt til VVS-opgaver rundt omkring på Bornholm.

Da fjernvarmen kom til Rønne i 1988, voksede behovet for flere hænder. I de følgende år voksede virksomheden til omkring 10 medarbejdere og begyndte samtidig at byde ind på større opgaver - blandt andet boligbyggeri for boligselskaber som BO42. Det blev en vigtig del af virksomhedens videre udvikling, da fjernvarmearbejdet i Rønne var afsluttet.

1986
Ældre billede af virksommhedens lokation
Generationsskiftet

Mens virksomheden voksede på Bornholm, arbejdede Flemmings søn Jacob Svendsen som VVS-montør i København og videreuddannede sig til VVS-installatør og -tekniker.

I 2004 vendte Jacob tilbage til Bornholm for gradvist at overtage sin fars virksomhed. På det tidspunkt var Flemming Svendsen VVS flyttet til Lille Tværstræde i Rønne og beskæftigede 10–12 montører. Generationsskiftet blev afsluttet i 2010 efter en løbende overdragelse.

2004
Flemming Svendsen VVS
Nye områder

Da fjernvarmen blev bredt ud til flere dele af Bornholm fra 2008, var Flemming Svendsen VVS med på en række af konverteringsopgaverne rundt om på øen.

I 2012 blev ventilation etableret som et selvstændigt fagområde i virksomheden. Ventilationsopgaver havde allerede været en del af arbejdet, men nu blev der sat større fokus på blandt andet projektering og større ventilationsanlæg. Da de bornholmske skoler efterfølgende skulle have ventilation, fik Flemming Svendsen VVS opgaven på fire ud af fem skoler.

2008-12
Ejerne af Fl. Svendsen VVS: Jacob Svendsen og Marcus Hansen
Næste generation

I 2020 kom Marcus Hansen til Flemming Svendsen VVS som overmontør. Marcus er udlært på Bornholm og kom tilbage til øen med erfaring fra en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for VVS og ventilation.

Fire år senere, i 2024, blev Marcus medejer sammen med Jacob Svendsen. Det blev starten på næste kapitel i virksomhedens historie - med fokus på at udvikle både fagligheden, arbejdspladsen og måden, virksomheden arbejder på.

2024
fl-svendsenn-vvs-morgen-055-web
Vi vokser på Bornholm

De følgende år vokser Flemming Svendsen VVS flere steder på Bornholm. I juli 2024 bliver Nexø VVS en del af virksomheden, og i 2025 overtager Flemming Svendsen VVS VVS-aktiviteterne fra Axel Sørensen - herunder medarbejdere og kunder. I 2026 følger overtagelsen af VVS Bornholm i Allinge.

Udvidelserne styrker virksomhedens lokale tilstedeværelse og gør det muligt at servicere kunder fra flere steder på øen.

2024-26
Ældre billede af medarbejdere
Fællesskab gennem 40 år

Virksomheden har forandret sig meget siden starten i kælderen i 1986. Nye fagområder er kommet til, holdet er blevet større, og opgaverne har udviklet sig.

Fællesskabet omkring virksomheden har fulgt med hele vejen. Gennem årene har sociale arrangementer, et tæt samarbejde i hverdagen og engagement i det lokale forenings- og sportsliv været en naturlig del af Flemming Svendsen VVS.

I dag er vi mere end 70 medarbejdere med forskellige fagligheder og roller - men stadig med Bornholm som fælles udgangspunkt.

1986-nu
Scroll to Top