Om os

VVS & ventilation siden 1986

Det er menneskerne, der gør forskellen

Flemming Svendsen VVS er i dag en stor, bornholmsk VVS- og ventilationsvirksomhed med fagfolk inden for alt fra service og vedligeholdelse til ventilation, renovering og større entrepriser.

Men bredden i virksomheden handler ikke kun om, hvor mange forskellige opgaver vi kan løse. Den handler om de mennesker, der løser dem. Dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder og erfaringer – og en hverdag, hvor der ikke er langt til en kollega, når en opgave kræver flere hænder eller et ekstra blik.

Det giver os mulighed for både at være tæt på den enkelte kunde og samle det rette hold, når opgaven vokser.

Godt arbejde begynder med mennesker, der trives

Vi tror på, at godt håndværk hænger sammen med en god arbejdsplads. Derfor skal der være plads til både faglighed, ansvar og til at spørge en kollega, når man har brug for et ekstra blik på opgaven.

I en trivselsundersøgelse blandt 53 af vores medarbejdere i 2026 pegede de blandt andet på fællesskab, samarbejde og faglighed som nogle af styrkerne ved Flemming Svendsen VVS. De oplever samtidig stor frihed i det daglige arbejde og gode muligheder for at udvikle deres faglige kompetencer.

Det er vi stolte af. Samtidig ved vi, at en god arbejdsplads kræver løbende opmærksomhed på, hvordan vi arbejder og udvikler os sammen.

Fællesskab

Det skal være let at bede hinanden om hjælp.

Frihed

Plads til ansvar i den daglige opgave.

Faglighed

Mulighed for at lære, udvikle sig og blive bedre.

Virksomheden i dag

Fælles om retningen

Flemming Svendsen VVS ejes og drives i dag af Jacob Svendsen og Marcus Hansen. Jacob overtog virksomheden efter sin far, Flemming Svendsen, og har stået i spidsen for den gennem mange års udvikling og vækst.

I 2024 blev Marcus medejer efter flere år som overmontør i virksomheden. Han er udlært på Bornholm og vendte tilbage til øen efter videreuddannelse og arbejde i en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for VVS og ventilation.

Sammen bygger vi videre på det solide fundament, virksomheden er bygget på – samtidig med at vi har blikket rettet mod næste kapitel. Vi kommer med forskellige erfaringer, men deler et fælles fokus på dygtige medarbejdere, høj faglighed og en virksomhed, der fortsat udvikler sig i takt med faget og Bornholm.

40 års erfaring. Og stadig i udvikling.

40 års erfaring giver os et solidt fundament at bygge videre på. Faget udvikler sig, kravene ændrer sig, og det gør vores måde at arbejde på også.

Derfor investerer vi løbende i vores medarbejdere, faglig udvikling og nye måder at arbejde på – fra dokumentation og kvalitetssikring til de tekniske løsninger, vi arbejder med.

Det gode håndværk tager vi med os. Resten skal der være plads til at udvikle.

Lokalt forankret

En del af Bornholm - også i morgen

Vi har hjemme på Bornholm, og det har betydning for den måde, vi driver virksomhed på. Her løser vi hver dag opgaver for private boligejere, virksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner – fra den mindre serviceopgave til nogle af øens større bygge- og renoveringsprojekter.

Samtidig vil vi være med til at sikre, at der også i fremtiden er dygtige fagfolk på øen. Derfor har uddannelse af lærlinge gennem mange år været en naturlig del af virksomheden, ligesom vi prioriterer at udvikle og fastholde fagligheden lokalt.

For os handler det ikke kun om de opgaver, vi løser i dag. Det handler også om at være en stærk, bornholmsk arbejdsplads og samarbejdspartner i de år, der kommer.

Scroll to Top