Varmepumper

Luft til luft • Luft til vand • Jordvarme

Rådgivning og installation af varmepumper på Bornholm

Hvis du overvejer at skifte til en varmepumpe, er det vigtigt at vælge en løsning, der passer til både boligen og dit energibehov. Hos Flemming Svendsen VVS hjælper vi dig hele vejen – fra rådgivning og valg af den rette varmepumpe til professionel installation og service.

Vi installerer både luft til luft, luft til vand og jordvarmepumper og rådgiver dig om, hvilken løsning der giver bedst mening ud fra boligens størrelse, eksisterende varmesystem og økonomi. Med 40 års erfaring og uddannede VE-installatører hjælper vi boligejere over hele Bornholm med at investere trygt i en mere energieffektiv varmeløsning.

Hvilken varmepumpe passer til din bolig?

Overvejer du en varmepumpe, men er i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til din bolig? Her kan du læse om forskellene på luft til luft, luft til vand og jordvarme, så du bliver bedre klædt på til at vælge den rette løsning.

Luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe udnytter energien i udeluften til at opvarme både boligen og det varme brugsvand. Den kobles til boligens vandbårne varmesystem og kan derfor være et godt alternativ til eksempelvis olie- eller gasfyr.

Løsningen kræver en udedel og passer især til helårsboliger med radiatorer eller gulvvarme. Den rette størrelse og dimensionering afhænger blandt andet af boligens varmebehov og eksisterende installationer.

Vi rådgiver om, hvilken løsning der passer til din bolig, og sørger for korrekt installation på Bornholm.

Luft til luft varmepumpe

En luft til luft varmepumpe er en god løsning til sommerhuse, mindre boliger eller rum uden vandbåret varmesystem. Den kræver kun en indedel på væggen og en udedel udenfor, hvilket gør installationen enkel og fleksibel.

Varmepumpen udnytter energien i udeluften og fordeler den opvarmede luft jævnt i boligen. Mange modeller kan også køle på varme sommerdage og bidrage til et bedre indeklima ved at filtrere luften. Derfor er luft til luft varmepumper et populært valg i mange sommerhuse på Bornholm.

Vi hjælper dig med at finde den løsning, der passer til din bolig og dit eksisterende varmesystem.

Jordvarmepumpe

En jordvarmepumpe er en af de mest energieffektive løsninger til opvarmning af helårsboliger. Den udnytter den energi, der er lagret i jorden, og leverer stabil varme og varmt brugsvand året rundt.

Et jordvarmeanlæg kræver dog både et større udendørs areal til nedgravning af jordslanger og en højere investering end andre typer varmepumper. Til gengæld får du en driftssikker løsning med et lavt energiforbrug.

Med indgående kendskab til Bornholms jordbund vurderer vi, om jordvarme er den rette løsning for dig.

Hold varmepumpen effektiv med regelmæssig service

Regelmæssig service hjælper med at sikre en stabil drift, et lavt energiforbrug og en længere levetid. Hos Flemming Svendsen VVS udfører vi serviceeftersyn af varmepumper over hele Bornholm, så dit anlæg fortsætter med at yde optimalt – år efter år.

Varmepumpe på Bornholm udført af FS VVS

Rådgivning om varmepumper

Få rådgivning om den bedste løsning til din bolig

Valget af varmepumpe afhænger blandt andet af boligens størrelse, det eksisterende varmesystem og dit varmebehov. Derfor starter vi med rådgivning om mulighederne, så du får en løsning, der passer til både boligen og hverdagen.

Vores uddannede VE-installatører hjælper med rådgivning, installation og efterfølgende service – fra den første vurdering til varmepumpen er i drift.

Se vores varmepumpeprojekter på Bornholm

Se et udvalg af vores varmepumpeprojekter på Bornholm og eksempler på løsninger til både boliger og erhverv.

Siden 2022 har vi været involveret i renovering og udvikling af Stammershalle Badehotel på Bornholm. Arbejdet spænder fra nye badeværelser, varmeinstallationer og ventilation til varmepumper, blikarbejde og installationer i forbindelse med hotellets nye poolområde.
Udførelse af komplet blikarbejde på 218 kvm villa i Allinge.

Ofte stillede spørgsmål om varmepumper

Overvejer du varmepumpe, eller har du spørgsmål til valg, installation og service? Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder.

Ja, varmepumper er en bæredygtig måde at opvarme din bolig på. Det skyldes både deres lave energiforbrug og deres evne til at udnytte vedvarende energikilder som luft, vand og jord, som ikke belaster miljøet.

En varmepumpe er en CO2-venlig løsning, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid. 

Ja, en varmepumpe bidrager til et sundere indeklima, da den renser luften for partikler og sikrer god luftcirkulation i rummet. Dette kan hjælpe med at nedbringe problemer med fugt og skimmel.

Astmatikere og allergikere vil have særlig stor gavn af en varmepumpe, men et sundt indeklima er til glæde for alle!

Det er vigtigt at vælge en varmepumpe, der passer til dine specifikke behov, da der er forskel på, hvad de enkelte varmepumpemodeller kan.

Det afhænger blandt andet af boligens størrelse, isolering, dit varmebehov og hvilken varmeløsning du har i dag. For mange boligejere kan en varmepumpe være en energieffektiv løsning, men økonomien varierer fra bolig til bolig. Derfor anbefaler vi, at du får vurderet boligen og det eksisterende varmesystem, før du vælger varmepumpe.

Levetiden for din varmepumpe afhænger af hvilken type varmepumpe du har, kvaliteten og vedligeholdelsen. En korrekt installeret varmepumpe, der vedligeholdes regelmæssigt, kan holde i mange år.

Den typiske levetid for en varmepumper er:

  • Luft til luft varmepumpe: 15 år eller mere
  • Luft til vand varmepumpe: 12 år eller mere
  • Jordvarmepumpe: Ca. 20 år (jordslangerne har en levetid på 50-100 år)

Hvor ofte din varmepumpe skal efterses, afhænger af mængden af kølemiddel. Har din varmepumpe under 3 kg kølemiddel, er det ikke længere lovpligtigt med et eftersyn.

Forvent et eftersyn hvert andet år for varmepumper med 3 – 5 kg kølemiddel, og et eftersyn hvert år for en varmepumpe med over 5 kg kølemiddel.

Regelmæssigt eftersyn forlænger varmepumpens levetid og sikrer optimal drift.

Flemming Svendsen VVS tilbyder serviceeftersyn af varmepumper på hele Bornholm.

Prisen for etablering af en varmepumpe inklusiv installation afhænger af flere faktorer som typen af varmepumpe, størrelsen på huset eller rummet, og de specifikke behov i boligen.

Jordvarmepumper er ofte den største investering, mens luft tilluft varmepumper generelt er billigere. 

Afhængigt af din nuværende varmeløsning kan du opnå energibesparelser, ved at skifte til en varmepumpe – helt op til 70%, hvis din nuværende varmeløsning er el-varme eller oliefyr.

Derudover udnytter varmepumper vedvarende energikilder, hvilket både gavner miljøet og din økonomi.

En varmepumpe er også driftssikker, hvilket betyder færre uforudsete udgifter i det lange løb.

Alle vores VE-installatører har gennemgået specialiseret efteruddannelse i de nyeste teknologier inden for vedvarende energianlæg som varmepumper og jordvarme.

Det betyder, at vores faglighed er din garanti for professionel rådgivning og korrekt installation.

Vi er en del af VE-godkendelsesordningen, som er en statslige certificeringsordning for installatører af små vedvarende energiteknologier som eksempelvis varmepumper.

Scroll to Top