Erhverv

VVS til erhverv

En samarbejdspartner, der forstår jeres drift

Når VVS- og ventilationsinstallationerne er en del af den daglige drift, skal de fungere – og når der opstår problemer, skal hjælpen være til at få fat på.

Flemming Svendsen VVS hjælper virksomheder på hele Bornholm med både løbende VVS-opgaver, ventilation, varme, eftersyn og større installationsprojekter. For virksomheder med et løbende behov kan vi arbejde med faste teams, der lærer både virksomheden, driften og installationerne at kende. Det skaber kontinuitet i samarbejdet og gør det lettere at finde de rette løsninger, når behovet opstår.

Samtidig har vi organisationen og den faglige bredde til at indgå i større renoveringer, energioptimeringer og byggeprojekter. Det betyder, at I kan bruge os til både den daglige drift og de større opgaver, når behovet opstår.

Overmontører ser på tegning over arbejde - erhverv

VVS og ventilation, der følger jeres virksomhed

Behovet er ikke det samme i alle virksomheder – eller hver dag. Derfor kan samarbejdet spænde fra den enkelte serviceopgave til faste aftaler og større projekter.

01

Når noget skal løses

Har I et toilet, der løber, en installation, der svigter, eller et andet VVS-problem i hverdagen, hjælper vi med at få det løst, så det påvirker driften mindst muligt.

02

Når I vil være på forkant

Med løbende service, eftersyn og vedligeholdelse kan vi hjælpe med at holde installationerne i god drift og opdage problemer, før de udvikler sig. Ved faste samarbejder kan I møde de samme teams, som lærer virksomheden og installationerne at kende.

03

Når virksomheden skal udvikles

Ved ombygninger, udvidelser og større projekter hjælper vi med VVS, ventilation og tekniske installationer, der skal passe til både bygningen og den måde, I bruger den på.

Samarbejde på tværs af fag

Flere fag. Én samlet løsning

Større projekter kræver ofte flere tekniske fag. Derfor samarbejder Flemming Svendsen VVS med andre fagentreprenører inden for blandt andet el og køl, når opgaven kræver det.

Det gør det muligt at samle flere fag i ét tilbud og skabe en mere sammenhængende løsning. For jer betyder det færre grænseflader at forholde jer til og mindre koordinering mellem de forskellige fag undervejs i projektet.

Samtidig sikrer det et tættere samspil mellem installationerne, når flere fag skal fungere sammen i den færdige løsning.

VVS + VENTILATION + EL + KØL

VVS og ventilation til hele virksomheden

Fra den daglige drift til energioptimering og større installationer. Vi hjælper virksomheder på Bornholm på tværs af en række fagområder – og sammensætter løsningen efter bygningen, driften og jeres behov.

VVS & SERVICE

Løbende VVS-opgaver, reparationer og udskiftninger, der holder virksomhedens installationer i drift.

VENTILATION

Projektering, installation og service af komfort- og procesventilation til virksomheder og større ejendomme.

VARME & ENERGI

Fjernvarme, varmepumper og energioptimering med fokus på stabil og effektiv drift.

EFTERSYN

Planlagte eftersyn og løbende vedligeholdelse, der forebygger problemer og understøtter en stabil drift.

ENTREPRISE

VVS og ventilation til større bygge-, renoverings- og anlægsprojekter.

Projekter for virksomheder på Bornholm

Se et udvalg af de VVS-, ventilations- og installationsprojekter, vi har løst for virksomheder på hele øen.

Siden 2022 har vi været involveret i renovering og udvikling af Stammershalle Badehotel på Bornholm. Arbejdet spænder fra nye badeværelser, varmeinstallationer og ventilation til varmepumper, blikarbejde og installationer i forbindelse med hotellets nye poolområde.
Et ældre ventilationsaggregat i en kontorbygning i Rønne er blevet udskiftet med en moderne løsning fra Exhausto. Med specialfremstillede tilpasninger og optimering af luftmængderne har vi skabt bedre forudsætninger for et godt indeklima og en mere energieffektiv drift.
En ældre ejendom på Snellemark i Rønne er blevet ombygget med nye kontorlokaler, velfærdsfaciliteter og fire lejemål. Flemming Svendsen VVS har stået for VVS, ventilation og blikarbejde med fokus på indeklima, komfort og løsninger, der fungerer i bygningen både nu og fremover.
Scroll to Top